De fleste af os kender det - vi står hjemme og skal vælge en farve til vores væg. Men det er en stor beslutning - man skal trods alt se på det hver dag. Derfor vælger mange at gøre det enkle - nemlig at gå med den hvide farve.
Der er dog masser af andre muligheder, og hvis du ikke er alt for glad for stærke farver, så prøv med jordfarver - her går du aldrig helt galt i byen.
Vi er helt vilde med de mørke farver og de bløde tekstiler som denne sæson byder på.
De bløde tekstiler ses især på soveværelset, hvor der ikke kan ligge puder og tæpper nok på sengen.
Vi har igennem en længere periode vænnet os til lyse vægge, lyse træsorter og hvide møbler.
Tekstiler bløder alt det hvide op. Som noget nyt bliver mørkere farver mere og mere almindeligt på vægge, træ, møbler mm.
De mørkere farver skaber følelsen af hygge sammen med materialer som velour, hør, messing og ruskind, som lige nu ses rigitg mange steder.
Hver derfor ikke bange for at springe ud i lidt mørkere farver denne sæson - for det mørke er kommet for at blive.
Farver møder det enkle
Er du træt af det samme udtryk i din stue, dit soveværelse eller et helt andet rum, så er der hjælp at hente.
I øjeblikket er trenden nemlig at krydre de hvide vægge med en enkelt farvet væg eller generelt bare kontraster, for at skabe et helt andet udtryk.
Ved at give en enkelt væg en ny farve, får du helt naturligt et helt andet look og stemning i det rum - se bare på billedet ovenfor.
Boligmagasinet har lavet en guide til, hvordan du bruger farver i dit hjem - der er nemlig rigtig mange forskellige måder at lege med disse på.
Du kan læse de 21 guidelines til en farvet væg lige her.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.